
Skænk
Fremstillet i teaktræ.
Møbler og Specialløsninger
Det traditionelle håndelag, de stolte skandinaviske designtraditioner og ikke mindst din tilfredshed som kunde er grundlæggende drivkræfter hos Mathias J. Overvad Møbelsnedkeri. Vi arbejder hver dag kompromisløst på at skabe de perfekte løsninger – med de bedste materialer, hvad enten det er møbler eller inventarløsninger.
Værkstedet er placeret i Taastrup – hurtig tilkørsel fra motorvej. Vi er på værkstedet udstyret med en komplet maskinpark og værktøjer, der gør det muligt for os at arbejde med alle slags snedkeropgaver, store som små, i massivttræ, fineret og malet.
Til hver enkelt opgave tager vi selv ud til leverandøren og udvælger nøjsomt de endelige og helt rigtige materialer til opgaven.
Med vores professionelle kendskab til materialer og solidt bæredygtigt håndværk arbejder vi i tæt samarbejde med dig, og i fælleskab slår vi de første streger og arbejder derfra på at skabe dine drømme – om det er borde, stole, skabe, garderober, radiatorskjulere eller noget helt andet, så er vi klar til at give dig kyndig rådgivning.
Når du vælger en snedker til at udføre en opgave, er du altid sikret en løsning, der er tilpasset dit hjem, og som opfylder præcist dit behov. Ligeledes er du garanteret den bedste opbygning af solide og traditionelle snedkersamlinger.